
Alle Wagandooer til Hedeland
Wagandoo Gruppe kan i år fejre 75-års jubilæum – og en del af vores spejderhus fylder 100 år. Det skal vi fejre med et heldagsspejderløb (familiespejd, dog kun halv dag…) i Hedeland. Og du og din familie er inviteret med.
Du skal derfor allerede nu sætte et stort kryds i kalenderen. Der vil være forskellige løb for hhv. familiespejd, Kwanga/Shandu, samt Kantara og Trop.
Efter spejderløbene inviteres alle forældre, søskende m.v. til først fælles bålhygge kl. 16 og efterfølgende en jubilæumsmiddag. Vi spiser allerede kl. 17, så alle kan nå at komme hjem igen og i seng.
Vi mødes på spejdergrunden i Hedeland kl. 9.45. Kantara og Trop dog allerede kl. 9 i spejderhuset på Ibsensvej, så de kan starte løbet med en cykeltur.
Mere info og mulighed for at tilmelde sig kommer senere. Lige nu skal du blot sætte et kryds i kalenderen.
Mange hilsner jubilæumsudvalget
Lars, Lars, Maj-Britt, Dorthe, Bodil, Måns og Nana