Tilmelding til SL2022
Så er det igen blevet tid til en af de største oplevelser en spejder kommer til at opleve: En landslejr.
Landslejren vi skal på i år afholdes hver femte år. I 2012 blev den holdt i Holstebro, hvor det var første gang fem spejderkorps gik sammen om at lave en oplevelse på tværs af korps og aldre. Det var en kæmpe succes. I 2017 kom lejren til Sønderborg, hvor der var endnu flere spejdere og vi havde besøg fra udlandet og blandede os internationalt.
I år går turen ikke til en hvilken som helst by. Lejren kommer til vores egen baghave ude i Hedeland. Det bliver et brag af en spejderfest med op mod 40.000! spejdere på en lejr.
Derfor kan det ikke blive andet en uforglemmelig tur for enhver spejder. Spændende og udfordrende aktiviteter, som lederne udvælger sammen med børnene. Verdens længste snobrød, som skal produceres i vores lejr. Og så kommer man til at møde nye spejdere og forhåbentlig danne venner for livet.
Vi glæder os derfor i Wagandoo Gruppe til at tage jer med på en lejr, som I kommer til at snakke om resten af livet.
Wagandoo Gruppe bor i en fælles lejr – altså Shandu, Kantara, Trop og Klan bor i samme lejr og deler bl.a. køkken/opholdstelt. Men vi skal også bo sammen med de andre spejdere i Høje-Taastrup kommune i en underlejr og have fælles aktiviteter som fx flaghejsning og lejrbål. Du kan se lejrens placering i Hedeland på dette kort: https://spejderneslejr.dk/da/kort. Lejren er åben for eksterne besøg dagligt i tidsrummet 9-22, men der vil også være en officiel besøgsdag, hvor forældre kan finde Wagandoo-spejderne i lejren.
Tilmeldingerne til turen er åben og findes på hjemmesiden under kalender. Der er tilmeldingsfrist tirsdag den 26. april.
Shandu tager afsted lørdag den 23. juli til onsdag den 27. juli. Pris 500,- dkk.
Kantara, Trop og Klan tager afsted lørdag den 23. juli til efterfølgende søndag den 31. juli. Pris 900,- dkk (betales i to rater).
Tag fat i din leder, hvis du gerne vil høre mere om lejren. Mere info kommer på forældremøde om lejren onsdag den 1. juni kl. 19. På forældremødet vil der være noget generelt info inden forældrene fordeler sig ud i de enkelte afdelinger, hvor der kan gives målrettet info til de forskellige aldersgrupper/afdelinger.